Familien Ósland

Endelig på Tioman – efter en lang rejse

19/7-15

Om morgenen fik vi endelig brug for vores prepaid simkort, og fik ringet ud til Aguna resort på Tioman Island, for at få tjekket færgetider osv. Det viste sig at vi var heldige og vi kunne nå den sidste færge kl. 15. Færgetiderne skifter efter tidevandet, så nogle dage er den sidste båd kl. 12 andre dage kl. 17… men det er ikke noget man kan finde online, så man er nødt til at ringe og finde oplysningerne. Jeg er blevet så vant til at gå på nettet og finde de oplysninger jeg har brug for, så det var en smule frustrerende 😉 Luksusproblem, hehe

Hele byen var rolig til morgen – det er i disse dage Eid-ferie, afslutningen på ramadanen, så stort set alt var lukket. Vi fik dog en taxa til busstationen – og for første gang på taxameter, normalt er det noget man aftaler på forhånd og prisen afhænger af ens forhandlingsevner 😉

Causeway Citylink - The Smiling Bus :D

Causeway Citylink – The Smiling Bus 😀

 

Larkin Busterminal er kæmpestor, med måske 100 forskellige busser – og næsten lige så mange busselskaber. De fleste billetkontorer ligger på en lang række og for at finde ud af hvilke busser går hvorhen er der ikke andet for end at nærlæse deres vægge og ellers spørge. Der var 3-4 selskaber der havde busser til Mersing, og den der skulle køre kl. 10.30 kunne vi ikke finde. Men heldigvis fandt vi kontoret til Causelink – The Smiling Bus, hvor de havde en afgang kl. 11.30 – og så 2015-07-19 10.43.10-blogvar der ikke andet at gøre end at vente. Vi fik noget morgenmad – yoghurt og underlige bløde hvide pølsebrød med ukendt fyld (de spiser vild meget hvidt brød) og fordi jeg var så træt og vist også en smule gnaven fik jeg tildelt RM1 til en massagestol i en Rest´n Go Station. I alle malls, i lufthavne og en masse andre steder har de Rest´n Go stationer, hvor der er en række massagestole, så man kan lige kan få en omgang inden man går videre. 3 minutter for RM1, 15 minutter for en femmer… Det var faktisk rart – og det endte med at de andre også måtte prøve – Arnar fik dog nakkemassage på skulderbladene og August fik hovedmassage i stedet – stolene er vist mest gearet til folk på min størrelse 😛

 

Luksus-aircon bussen – den vi så på billederne – havde luftdyser der hang ned fra loftet fordi panelerne ikke længere havde skruer til at hokde dem på plads og halvdelen af sæderne var konstant lagt ned… men så kunne man jo også nemmere sove 😉 Og der var køligt nok i bussen, hvis man sad i skyggesiden, så det er jo næsten lige så godt som aircon, hehe Ingen klager her – vi kom frem på de planlagte to timer og i fin tid til at finde mr. Sim i kaunter 3 på Mersing jetty, så vi kunne købe vores færgebilletter.

Mersing jetty ligger 10 minutters gang fra busstationen og var ret kaotisk. Rigtig mange mennesker klemt sammen på et sted, med et formål – at få billetter ved 3 borde. Vi havde heldigvis fået instrukser og jeg havde snakket med omtalte mr. Sim i telefonen og fået bestilt 4 billetter til kl. 15.

Billetterne var nemme nok at købe – men derefter blev det hele noget bøvlet og kaotisk. Først skulle vi stå i kø for at få billetterne godkendt. Så skulle vi stå i en endnu længere kø for at blive registreret med navne og pasnumre, så skulle vi stå i kø for at købe nature-reserve-permits for at kunne få lov at komme ud på øen. Derefter skulle vi stå i kø for at få vores boardingpasses og efter endelig at være kommet ind på platformen “gaten” skulle vi så vente på færgen – vi forstod pludselig godt hvorfor det var vigtigt at være i god tid 😛
P.g.a. ramadanferie var der rigtig mange mennesker der skulle med – som i RIGTIG mange og det virkede lidt uoverskueligt hvordan de ville proppe så mange mennesker ombord på 1 lille færge. Der var kun få vestlige turister, men mange malaysiske og kinesiske.

Vi kom med færge nr. 2 og det var åbenbart lige sidste chance for at nå ud inden det blev for lavvandet. Efter vi var kommet ud af havnen lå vi stille i 15-20 minutter og vi var egentlig sikre på at vi var stødt på grund. Færgen vippede en smule, men bevægede sig ikke ud af stedet udover små bunp fra tid til anden – jeg var begyndt at forsøge at få mig et overblik over hvor vores bagage var og om hvordan vi mon skulle komme i land hvis det viste sig at vi virkelig var stødt på grund. Måske var vi blot kommet lidt udenfor sejlrenden og skulle manøvreres ind i den igen for efter 20 minutter blev motorerne endelig sat i gang og vi kunne sejle ud mod Tioman Island. Pyha!

Genting jetty på Tioman Island

Genting jetty på Tioman Island

Turen tog et par timer inkl. grundstødningen (eller hvad det nu var) og vi blev modtaget på jetty´en af en knallert med sidevogn fra Aguna Resort der tog vores tasker med, så vi ikke skulle slæwe.

Vi fik en halv hytte på pæle med haveudsigt, ca. 100m fra stranden. Ordet resort lyder så flot, men det er nu ret down to earth – skal der stjerner på er vi nok på et par stykker. Men her er hyggeligt og det er nogle dejlige mennesker der arbejder her. En ung pige, Lin, med de mest fantastiske friluftstænder – supereffektiv og hjælpsom; en ældre mand der mest sidder i en hængestol og ellers går til hånde, samt kokken, en venlig midaldrende hyggeonkel-type. Stedet her er tydeligvis meget henvendt til kinesere for alle skilte er på kinesisk med engelsk under, menuen er kinesiske retter og da vi kom var her en stor flok kinesere på ferie.

Hytten er plain, sengene fine, der er toilet og bruser og allervigtigst for ungerne er der et fjernsyn i opholdsrummet, der viser amerikanske film hele dagen 😛

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *