Familien Ósland

Afslapning, trekking og snorkling – jamen det er jo hele 3 ting

21/7-15

Egill var uheldig :(

Egill var uheldig 🙁

Egill havde været uheldig og var faldet så vi måtte lave en makeshift støtteforbinding, for at holde hånden i ro – æv, håber det snart går over 🙁

Vi er på en ø og der er ikke mange steder at gå hen – så vi tog den vej vi kunne… Igennem regnskoven ad en sti til næste stop sydpå; Jayamala Resort. Stien var smal og indimellem var der bygget små vakkelvorne trappestykker for at gøre traveturen nemmere. Det tog vel 30-40 minutter og det var VARMT!

Da vi endelig var kommet derud og allernådigst fik lov at gå ud på deres fine jetty begyndte det at regne, så vi måtte krybe i læ igen. Men turen derud var rigtig flot og vi fik nogle fantastiske udsigter til det blå/grønne hav, klipper og hvide sandstrande.

Vi var noget forsvedte da vi kom tilbage og efter vi havde fået noget at spise på et temmelig skummelt sted i landsbyen gik vi tilbage for at læse og – for ungernes vedkommende – se TV. Jeg tror de har set mere TV herude end de har set sidste år, og de kan efterhånden Hercules både forfra og bagfra 😛

Vores snorklested

Vores snorklested

Om eftermiddagen kunne vi voksne nu ikke holde os i ro længere og gik ud for at snorkle. Vi havde spottet et potentielt godt sted helt sydligst på stranden, hvor der er nogle store sten/klipper et stykke ude i vandet. Det VAR et fint sted og vi havde det for os selv. Ude omkring kripperne var der fine koraller og en masse forskellige fisk. Ikke som ved Renggis Island eller Marine Park som i går, men på den anden side skulle vi ikke sejle for at komme derud og vi kunne være i fred.

Da vi kom tilbage sad zombierne stadig og så TV – jeg er nok nødt til at kapitulere og lade dem gøre det de har lyst til når vi nu engang er taget herud til øen for at slappe af… men når vi kommer til Melaka – SLAM, så er det slut! 😛 Muahahaha…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *