Familien Ósland

En masse abekattestreger

 

Abernes konge

Abernes konge

14/7-15

Tirsdag stod i abernes tegn, så efter morgenmad og lidt fjollen rundt, gik vi over til Sepilok Orangutang Rehabilitation Centre – 5 min. gang fra SJR.

Vi var lidt sent på den til den tidlige fodring kl. 10, men vi havde fået anbefalet at saqtse på den sene fodring kl. 15, da alle turistbusserne møder op til kl. 10. Og der var da også virkelig mange mennesker på platformen. Vi valgte at skippe fodringen – billetten ville alligevel gælde for hele dagen, så vi bare kunne komme igen senere når horderne var forduftet 😉 Vi kiggede på de andre ting på centret, deres “børnehave”-område eller halfway-house om man vil, hvor de unge orangutanger kommer hen, når de ikke længere er babyer og ikke er så plejekrævende. Der er de ikke lukket inde, men bliver stadig fodret to gange om dagen – udover fodringen har de ikke så meget interaktion med mennesker, da de skal lære at klare sig selv. De har adgang til hele skovområdet og kommer tilbage til fodringerne.

De aber der bliver bragt ind er som regel babyer, der har mistet deres mor af den ene eller den anden grund – eller er kommet til skade ude i naturen og derfor ikke kan klare sig selv. naturens gang er jo at de så bare går til, men fordi orangutangerne er så truede bliver de fanget ind og opfostret på centret. Når de er store og stærke – og natur-tilvænnede – nok til at kunne klare det vilde liv, bliver de lukket ud i de store skovområder omkring Sepilok og Sandakan.

Det er naturligvis et vigtigt arbejde de gør for aberne, men alt andet lige kom det til at virke meget som en zoo. Så for vores alle sammens vedkommende vil orangutang-mor/baby vi så i eco-campen helt sikkert blive husket som en større oplevelse.


Efter orangutang-centret gik vi over vejen til Bornean Sun Bear Conservation Centre på den anden side af gaden. Der rehabiliterer de sun bears – verdens mindste bjørn der kun findes på Borneo. Der er ca. 40 bjørne på centret p.t. – alle sammen bjørne der har været holdt som kæledyr som unger.

Debbie - sunbears er dygtige til at klatre i træer

Debbie – sunbears er dygtige til at klatre i træer

Problemet er bl.a., at fordi det er verdens mindste bjørn – en fuldt udvokset bjørn måler kun op til 140 cm i stående tilstand – er bjørneungerne vildt nuttede og derfor eftertragtede kæledyr. De kan ikke tæmmes, så når de bliver større bliver de aggressive og vilde og man er nødt til at holde dem i bur. Og når nuttethedsfaktoren er gået fløjten, gør omsorgen det også. Sun bears er en truet dyreart og det er krybskytteri at indfange ungerne. For at fange ungen er man nødt til at dræbe moderen, da hun ellers vil beskytte sin unge meget aggresivt.

Når bjørnene bliver indleveret på centret er de ofte i en dårlig forfatning og har ingen vilde survival skills, så det skal de først lære. Da de er vilde er det kun de mindste af ungerne man kan håndtere, derefter skal de lære at klare sig af de andre bjørne. De var virkelig vildt nuttede – selv i stor tilstand, så det er nemt at se attraktionen ved bjørneungerne… selvom det naturligvis er fuldstændigt urimeligt at holde dem som kæledyr, især taget i betragtning den måde de er indfanget på.

På sunbear centret kan man komme og arbejde som frivillig i 2 eller 4 uger og August var ikke sen til at beslutte, at det vil han når han bliver gammel nok. Det er dog ikke en helt billig fornøjelse, men i forbindelse med en længere rejse kan jeg godt se at det kan være et spændende ophold.

SAMSUNG CSC

Så kan man da være i fred 🙂

Efter alle dyreoplevelserne gik vi tilbage til SJR – vi havde egentlig tænkt at fladmave den i et par timer i den varmeste middagssol, men tiden var alligevel løbet fra os (som altid) og der var ikke tid til meget andet end sen frokost og en halv time på værelset inden det igen var tid til at besøge orangutangerne for at overvære den sene fodring kl. 3. Hotellet havde tilbudt at skaffe transport ud til Labuk Bay, hvor man kan komme i nærkontakt med de pudsige næseaber, og selvom det kostede en del valgte vi at gøre det. Den sene fodring foregik kl. halv 5, så med afgang fra hotellet halv 4 kunne vi fint nå det.

Det blev bare Egill og jeg der gik over og se orangutangerne – og der var ganske rigtig kun få tilskuere til den sene fodring. Kl. 10 min i 3 ankom en dyrepasser med en kurv fuld af abemad og kravlede op på platformen. Kort efter kom først en, og så endnu en halvstor orangutang for at æde. Den ene var ret tynd og skravlet, men den var nu frisk nok og greb en håndfuld frugt og svingede sig op i et reb, hvor den lagde sig meget afslappet på en gren og gassede sig mens den spiste. Den anden var mere en showoff, og stod og lå strakte sig på platformen. Kort efter kunne vi se tovene svinge og bladene rasle lidt fra platformen og endnu en orangutang kom til. Den var noget større end de andre, og gik direkte hen til kurven og tog for sig. Den rakte sin fod frem til dyrepasseren og fik lidt fodmassage og havde det vist bare fint 😉

Lige som vi kom tilbage kom de to andre dovenlarser ud fra værelset og vi kom med en pickup ud til Labuk Bay for at se næseaberne. Vi havde snakket om at turen fra hotellet nok var inkl. billetter, da det var ret dyrt – men nej, den let nærige mor her fik sig lidt af en øjenåbner da jeg så hvor meget det kostede at komme ind… Det kostede RM190 for os 4 og et kamera – og vi havde i alt RM186 tilbage i pungen. Heldigvis huskede Arnar at vi havde nogle få dollars med hjemmefra, så de reddede lige indgangen (forsøger at blokere for tanker om den lokale valutakurs :P) Jeg skulle godtnok lige vænne mig til tanken om at vi havde givet næsten 700 dkr for turen uden helt at vide hvad vi begav os ud på. Meen selvom det er rigtig mange penge er det jo nu engang NU vi er her – og det er ikke sikkert vi nogensinde kommer igen.

Labuk Bay proboscis monkey sanctuary

Labuk Bay proboscis monkey sanctuary

Vi kom ca. ti min. over 4, så der var stadig lidt tid inden fodringen – men aberne vidste tydeligvis godt hvad der skulle ske. Der var vitterlig aber over det hele – både næseaber, sølv langurer og nogle få langhalede makakker. Der var bygget en lang overdækket viewing platform i træ, og over det hele på rækværk, tagspær og i hjørnerne sad der aber. Til at begynde med var vi meget forsigtige med ikke at komme for tæt på, for ikke at genere aberne eller gør dem utrygge. men de var åbenbart vant til at der var mennesker og at der ikke var noget at være bange for, så de traskede og sprang bare rundt som om vi ikke var der. På ingen måde truende, de var der bare. På et tidspunkt stod vi i et hjørne ved rækværket – men der var en sølv langur der mente at det vist var hans hjørne, så han sprang bare ned fra taget, lige midt mellem os, som om vi ikke var til stede. August stod tættest på og blev temmelig forskrækket, men fordi aben på ingen måde var aggresiv blev han heldigvis ikke bange for den.

Som perler på en snor...

Som perler på en snor…

Der var måske samlet set 90-100 aber i alle størrelser og de 3 forskellige slags – og foruden os var der en 15-18 andre, så det var fint nok der ikke var flere tilskuere. De kom nærmere og nærmere, som om de vidste hvornår det var spisetid og ved halv 5 tiden blev der spredt en stor bunke stringbeans ud i den nederste sal og især sølv langurerne holdt sig til dernede. Der blev også delt frugt ud og for en tid var der lidt kaos – så var der nogle enkelte aber der fik fundet et fredeligt hjørne med hænderne fulde af lange grønne bønner – indtil de andre opdagede det og rev dem fra den. Sjovt at se… 🙂

Det var også rigtig sjovt at se de spøjse næseaber, med laaange ben og arme der meget afslappet slængede sig. Hunnerne har små opstoppertude, hannerne er dem med de store hængetude. Hannerne er også nemme at genkende med deres tykke maver og hvide “underbukser”. Ungerne har de sødeste små sorte opstoppersnuder og er i det hele taget bare supernuttede. Vi så en unge der legede tarzan ved at bruge de voksnes haler som lianer 😀 Billeder siger mere end tusind ord, så her er en lille billedserie…


Da vi kom tilbage var det spisetid og derefter tid til at få pakket vores nelliker og slappet lidt af efter en lang og hyggelige abe/bjørnedag 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *