Familien Ósland

Lupa Masa – og hvordan man pelser en kokosnød

1707-15
Efter en overraskende fin nat på de tynde madrasser mødte vi op til morgenmad hos familien – lækre chapati-agtige stegte brød med te og kaffe til. Meget enkelt og nok den mest velsmagende morgenmad vi har fået indtil nu 🙂 Familien har som regel spist når vi kommer, så vi kan få siddepladserne bestående af to gamle bilsæder og et par trækasser. Det er nu ligeså nemt bare at sidde på gulvet, hvor maden bliver serveret. Det der med borde gør man ikke så meget i 😉 Sammen med os spiste Issy, en engelsk arkitekt, der arbejder i området og lige p.t. bor i langhuset. Hun har været i SE-asien i 2 år og fortalte at hun overvejede at tage tilbage til London for at videreuddanne sig – det vil godtnok blive noget af en omvæltning!

Rungus longhouse

Rungus longhouse

 

Efter morgenmaden gik vi til stranden for at bade/snorkle inden det blev alt for hedt og begge drengene er blevet helt ferme til at snorkle. Der er en smule koraller og nogle fisk, men ikke noget overvældende. Men sjovt alligevel. Der er ret lavt vand og man skal et stykke ud før det begynder at blive dybere – perfekt når man skal lære at snorkle. Vandet er klart og grønt og bunden fint sand. Vi legede i vandet i et par timer og gik derefter tilbage til langhuset for at blive skyllet.

Her er for en gangs skyld en rigtig bruser; ellers er der ofte blot en stor balje vand og en øse, så man kan øse vandet over sig. Vandet er iskoldt og selv i heden er det lige lovlig forfriskende, hehe 😛 Her er også vestlige toiletter i stedet for asiasiske hultoiletter (et emaljeret hul i gulvet som man sidder på hug over) – og en spand til toiletpapir. Herude er man ikke vant til toiletpapir, men bruger i stedet vand til at vaske sig med efter toiletbesøg. Så mange steder lugter der temmelig stramt. Det er lidt sjovt, når man på døren ind til de vestlige siddetoiletter finder advarsler om at man ikke må sidde på hug på toilettet – og alligevel gang på gang finder fodspor på brættet 😉

Henover middag er det fint at tage sige en slapper, når heden er værst – en lille siesta. Men det kan August ikke rigtig sidde stille til (det kan jeg vist egentlig heller ikke) så vi gik i gang med at pelse en kokosnød. Rungus folkene er praktisk talt selvforsynende, så der er mange spiselige planter omkring landsbyen – bl.a. mange kokospalmer.
Vores lille lommekniv var dog nok lige lille nok til formålet, men det lykkedes at få pillet en god bid af yderskallen og “trådpelsen” af. Der var nogle arbejdere i gang med at bygge en ny hytte, deri blandt Roland, som viste os hvordan det skal gøres. Han bankede hele vejen rundt for oven med knyttet næve og knækkede på den måde yderskallen og gjorde den blød. Derefter kunne han rive “både” af skallen af indtil selve kokosnødden var fri. Han fortalte senere at han er landsby-mester i at pelse kokosnødder på den orangutangmanér – noget de holder konkurrence i hvert år til jul 🙂

Rungus-folkene er protestanter og holder jul – ikke helt som vi gøre – men alligevel med samme “ingredienser”. Hygge, spise sammen med venner og familie, lege og samvær. De har en lillebitte kirke, hvor de holder gudstjenester. Jeg fik ikke indtryk af at religion er noget de går meget op i, men de har respekt for deres kirke, det var ret tydeligt.
August holdt sig i gang med at gnave kokosnød, feje gulvet i hele langhuset og følge med i hvad der ellers foregik. Amalia står for den nye hytte der skal bruges til undervisning – både af de lokale og andre der kommer for at lære mere om naturen og især skildpadderne, der har en stor plads i de lokale hjerter. Hytten skal indvies ved en fin ceremoni lørdag, men der er vi desværre rejst videre. Det her sted vil nok stå som et af de skønneste steder vi har været – ærgerligt vi ikke skal være her mere end i et par dage :'(

Eftermiddagen brugte vi på en bådtur ned ad en nærliggende flod for at se på mangroverne og dyrelivet. Masser af mangrovetræer, men ikke meget dyreliv at se, desværre. Blot et par store vandøgler, et par egerner og nogle fugle – men sådan er det jo med wildlife, men kan ikke rigtig planlægge noget 😉

SAMSUNG CSC

Bådtur på floden

Vi var hjemme fra bådturen ved halv 6 tiden – og der var stadig et par timer til aftensmaden, så der var blevet sat et volleyball-net op nede på stranden. Rigtig mange spiller volleyball herude, det oplevede vi også ved Kinabatangan floden. Vi spillede helt til solnedgang – stranden vender mod vest, så det var rigtig flot, sjovt og stemningsfuldt. August og jeg gav den gas (nok mest August dog), Arnar havde slået sin fod så han sprang over efter kort tid og Egill sad – som altid – begravet i sin bog… Det er lige præcis den her slags oplevelser vi husker, ikke at trave rundt på et kunstmuseum i en storby, men hygge med hjemmemænd, folk der lever anderledes og byder os velkomne til at at tage del i deres liv.


Aftensmaden bliver serveret ret sent, så bagefter er der som regel ikke meget gas tilbage. Når solen er gået ned og myggene tager over, er det fint at krybe sammen med en lommelygte og en bog under myggenettet. Vi skulle dog lige have pakket vores ting sammen, så vi kan komme videre i morgen – æv, jeg vil egentlig ikke videre, hellere bare blive her 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *