Familien Ósland

Farvel til Borneo – snøft…

18/7-15
Vi spiste morgenmad hos familien Roland og fik en hyggelig snak om livet og tilværelsen – det er lidt trist at skulle herfra, her har vi alle været rigtig glade for at være…

Amalia havde en masse aktiviteter planlagt for i dag, så vi udsatte vores afgang til sent på formiddagen og valgte at skippe vores besøg på Museum of Sabah i KK. Hun havde planlagt en undervisnings/lege aktivitet om fisk og hajer på stranden. Den skulle begynde ved halv 10-tiden, så vi troppede troligt op 5 i halv 10. Kvart i 10 kunne August ikke længere nøjes med at soppe, så han begyndte at bade. Vi ventede på nogle børn fra en nærliggende landsby, der skulle komme ad stranden, men som ikke kom før halv 11… og der var det blevet for sent for os 😛 Men skidt, det var dejligt for August og Arnar at få badet en sidste gang, og Egill fik lavet et læderarmbånd hvor han prægede “Borneo 2015” i skindet.

Kl. 11 kom en bil for at køre os til Kudat, så vi kunne komme videre med en shared minibus til KK. Peter, der kørte os, overtog helt styringen af forhandlingerne med minibus-fyren, og der foregik en hel masse på malaysisk. Lige da det gik op kom der to mere der skulle til lufthavnen i KK, og de skulle starte forfra. Men vi kom da med og til en fin pris, RM40 pr. person for 3 timers køretur.

Vi var i lidt god tid, men hellere det end stress og vi ville alligevel ikke kunne nå noget i KK, så vi blev kørt direkte i lufthavnen. Det var en lidt crummy lufthavn da vi fløj indenlands, men flyvninger fra Borneo til fastlandet går igennem samme terminal som udenrigsflyvninger, så der var lidt mere at kigge på. Dog stadig kun 3-4 gates, og med to fly der skulle flyve ca. samtidig var der lidt forvirring omkring hvem der skulle ud hvor, for det der med skilte osv. synes ikke rigtig at være stilen 😉 Dørene blev åbnet og det gjalt om at håbe vi fulgte den rette strøm 😛

JOHOR BAHRU
Vi ankom til Johor Bahru – helt nede allersydligst i Malaysia, lige på den anden side af grænsen til Singapore – ved halv 8 tiden om aftenen og ankom til en fancy, skinnende ren og meget ny og stor lufthavn. Vi havde kørt lidt på pumperne ved tandpasta, og brugt de sidste smule i de små tuber vi fik i flyveren fra istanbul, så vi fik handlet ind og købt en ny (endnu en) bog til Egill, der ikke har sat læsetempoet synderligt ned selvom det nu foregår på engelsk 😛

Jeg havde booket et billigt hotelværelse et eller andet sted i byen – ved godt nu at det havde været smart at tænke på afstanden til busstationen, men altså… Når man sidder der 10.000 km væk et der lidt svært at tænke på det hele. Så vi endte i et lidt underligt kvarter med nogle store gader og heldigvis en del restauranter.

Vi skulle bare lige have et hurtigt billigt måltid inden vvi skulle sove, så vi gik ind på det nærmeste kinesiske sted. Det viste sig at servere “steamboat” – et arrangement, hvor vi fik en kogeplade med suppe på bordet samt en masse forskellige ting der skulle koges i suppen. Vi kendet ikke helt konceptet, og da hun foreslog nogle forskellige ting til at bestille med sagde jeg bare “jaja”. Tro mig – DET GØR JEG IKKE IGEN! 😛 Jamen, jeg troede jo vi skulle vælge hvad vi gerne ville have i potten, men det viste sig at når man bestiller suppen er det med et fad med en masse forskelligt til at koge i den. Alt hvad jeg sagde “jaja” til var ekstra – som krabben til ca. 90 kr og rejerne til godt 80 kr! Det der bare skulle være et hurtigt, billigt måltid blev rejsens absolut dyreste til RM190 – vi spiser som regel for omkring RM50-60… Tjeneren var godt meget venlig og hjalp os meget med at få kogt tingene i rette rækkefølge… men det manglede da også bare med den bestilling, hehe. Det er jo ikke noget der vælter budgettet og en af de ting man bare må sige “pyt” til og “så har vi også prøvet det”. Det smagte udemærket – ikke noget fantastisk, men OK og krabben nåede vi næsten bare at kigge på da vi var så mætte. Vi troede den allerede var i suppen…

Efter dagens dyreste måltil blev dagens sætning: "I take no crab from you!"

Efter dagens dyreste måltil blev dagens sætning: “I take no crab from you!”

Som familiens nærigpind kan jeg vist godt indrømme at jeg lå vågen og ærgrede mig det meste af natten 😉 Fremover holder jeg mig fra madbestilling der overskrider bestillingen af fried rice, haha

Lotus hotel var fint nok, OK rent og sengene var gode, så havde det ikke været fordi jeg lå og ærgrede mig over aftensmaden og bekymrede mig for næste dags tidsplan i forhold til at komme til Mersing og Tioman Island.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *