Familien Ósland

En bid af paradis – Lupa Masa Beach homestay

16/7-15

Desværre ingen skildpadde-æglægning i nat, så det var rigtig ærgerligt. På den ene side har det været spændende at se øen og høre om det arbejde de laver, på den anden side er jeg nu nok alligevel lidt skuffet over at vi ikke fik set en skildpadde. Jeg VED godt vi taler om vilde dyr og naturligvis ikke kan få garantier, men der ER rigtig mange skildpadder i … Nå, det må vi have til gode til næste gang.

20150716_081631-blog

20150716_092646-blog

Smalle gader i Sandakan fyldt med trafik og mennesker

Efter morgenmaden – æg, pølser, baked beans og toast (jow jow, der manglede skam ikke noget) fik vi pakket os sammen og kom tilbage i land. Vi var i lidt god tid, men valgte alligevel bare at finde en taxa og tage direkte ud i lufthavnen. Allerede ved 10-tiden begynder heden at blive lidt overvældende – der er endda flere lokale der har bemærket at der er varmere end der plejer at være. Det er ikke så nemt at manøverere rundt i de smalle overfyldte gader i Sandakan med store “sneglehuse” på ryggen, og eftersom der ikke var noget vi manglede blev det lufthavn med aircon 😉

I check-in skulle både vores tasker OG vi vejes ind – vi begyndte at spekulere om det mon var et svævefly eller hvad vi skulle flyve med 😛 Det viste sig at være en Twin Otter med plads til i alt 19 passagerer og direkte åbent ud til cockpittet så vi kunne følge med i flyvningen ud ad forruden 😉 Vi fløj i 3000 m højde, så det blev en flot tur med udsigt over både landskabet og “skyskabet”.

I Kudat er der ikke en lufthavn, blot en landingsbane og et hus som lufthavn – med smilende hærklædt personale og ikke meget ståhej. Vi havde aftalt at skulle hentes i lufthavnen, da vi ellers ikke vidste hvordan vi skulle komme til landsbyen hvor vi skulle bo – og heldigvis var der en bil. Der var lidt usikkerhed om det var til os eller til 3 andre, men heldigvis kunne piloten engelsk, så vi fandt ud af at det VAR vores ride. Vi kørte ved godt en halv time og efter vi drejede af hovedvejen; ad små snirklede og hullede veje længere og længere ud i skoven. Det viste sig at vi skulle være kun nogle få km fra Tip of Borneo.

Lupa Masa Homestay ligger i en lille rungus landsby med omkring 80 beboere. Vi er ikke “hjemmeboende” som ved floden, vi bor i to værelser i et traditionelt longhouse, men spiser alle måltider hos familien.
Rungus er en af de 35 gamle stammer i Sabah, og nok den der stadig lever mest efter de gamle traditioner. Ikke at forstå at de går rundt i kulørt stammetøj til daglig, men en del bor stadig i de traditionelle langhuse, de er selvforsynende og har deres eget sprog. Et langhus er en aflang overdækket træstruktur bygget på pæle, med tremmesider og tag i palmeblade. I den ene side af huset er der værelser – traditionelt et soveværelse pr. familie – og i den anden side er der en forhøjet platform i hele husets længde, hvor det daglige liv foregår; madlavning, spisning arbejde osv. Husene kunne tidligere rumme hele landsbyer med op til 70-80 værelser, så man boede tæt 🙂

 

Amalia Celeste Fernand

Amalia Celeste Fernand

Roland, der er medejer af Lupa Masa og manden i huset hos den familie vi spiser hos, er god til engelsk og fortæller gerne. Udover ham er der en amerikansk kvinde, Amalia, der arbejder både med overnattende gæster som os, men også med undervisning. Hun er rigtig sød og åben. Før hun kom hertil arbejdede hun som volunteer på Indonesisk Borneo med orangutanger, foruden at hun har arbejdet i rigtig mange andre lande med naturundervisning af lokale børn, superspændende!

Her i “vores” longhouse er 4 værelser, så det er ikke et stort sted, og det er sådan de helst vil have det. At det skal være et lille sted, hvor der er tid til dem der kommer, og ikke mindst fred og ro…. og det er er lige det der er 🙂

Da vi var kommet og havde fået smidt taskerne ind på værelserne viste Amalia os stien ned til stranden der ligger 5 minutters gang fra huset. Og wow, for en vidunderlig strand – rent paradis <3 De har bygget en lille strandcafé i samarbejde med de lokale kvinder, hvor de bager woodfire-pizzaer med hjemmedyrkede grøntsager på, og sælger drikkevarer. Og lige nedenfor er der en hvid bred sandstrand med kokospalmer og hele molevitten. Og det bedste… vi havde den helt for os selv 😀 Der er nogle koraller et stykke ude, og Ok snorkling, men det lykkedes ikke helt at komme derud. Ungerne skal lige have øvet snorkleriet lidt mere, tror jeg. Men det var skønt at bade…

252_1387-blog

Stranden ved Bawang Jamal – landsbyen ved Lupa Masa

SAMSUNG CSC

Solnedgang over Tip of Borneo

Vi havde aftalt at få et lift op til Tip of Borneo så vi kunne se solnedgangen over Borneos nordligste punkt, hvor man kan se Det Kinesiske Hav og Zuluhavet mødes. En rigtig flot oplevelse, som vi nød med en pose rejechips, 4 flasker vand og 4 mystiske kagestykker vi havde erhvervet i en lille butik.

Vi blev hentet i tid for aftensmaden, der blev serveret på gulvet i Rolands hus – ris med forskellige grøntsagsretter og frugt til dessert. Lækkert, og enkelt fra egen “have”. Selv risene er hjemmedyrkede og i det ene hjørne af huset lå 15-20 sække fyldt med ris de netop havde høstet.

Vores værelser består af tynde madrasser på gulvet med en som sædvanlig meget hård og tyk pude og et myggenet. Puderne får de godtnok ikke mange point for her i landet – godt vi har fleecetrøjer og håndklæder der kan lægges inden i en pakkepose 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *